Modstandsdygtighed i AI-alderen

OpenAI Foundation har til formål at sikre, at kunstig generel intelligens kommer hele menneskeheden til gode.

Vi har arbejdet utrætteligt for at holde trit med de hastige fremskridt inden for selve AI’en. I april offentliggjorde ⁠fonden vores første bevillinger på 100 millioner dollar inden for biovidenskab og sygdomsbekæmpelse med det formål at bidrage til forebyggelse og behandling af sygdomme som Alzheimers ved hjælp af avanceret kunstig intelligens. I sidste uge annoncerede⁠ vi vores Jobs and Economic Futures-program i håb om at forstå og forme, hvad arbejde og økonomisk velstand betyder for fremtidige generationer.

I dag bygger vi videre på vores vision for det næste store program – og sikrer, at samfundets evne til at udnytte den vokser lige så hurtigt, i takt med at AI’s kapaciteter øges. Vi kalder dette arbejde AI-resiliens: Den økosystemtilgang, der kræves for at mindske risiciene ved AI, så samfundet kan maksimere fordelene.

Vores arbejde er allerede begyndt. I løbet af de få måneder, der er gået siden vi påbegyndte vores arbejde, er fonden i gang med at færdigbehandle bevillinger på mere end 130 millioner dollars til organisationer gennem vores AI Resilience-program. Disse vil snart blive offentliggjort, og der er flere på vej.^1⁠

Mønsteret for transformative teknologier

Vigtigheden af AI-robusthed forstås bedst i lyset af tidligere teknologier, der på væsentlig vis har formet menneskehedens historie.

En gang imellem opstår der en teknologi, der omformer samfundet fra grunden. Økonomer kalder dem "teknologier med bred anvendelse" eller General Purpose Technology. Ild. Trykpressen. Elektricitet. Internettet. Hver især fulgte et lignende forløb: hurtig innovation, reelle risici og institutioner, der skyndte sig at følge med. Men hvert eksempel viser også, hvad der skal til for at gøre en kraftfuld teknologi sikker.

Ilden gjorde den menneskelige civilisation mulig. Den holdt os varme, tilberedte vores mad og beskyttede os mod rovdyr. Det brændte også vores byer ned til grunden. Med tiden har samfundene opbygget en modstandsdygtighed: brandsikre materialer, brandhanenetværk, professionelle brandvæsener og bygningsreglementer. Et økosystem, lag for lag.

Det samme gjaldt elektriciteten. Efter at Edisons Pearl Street Station havde oplyst Manhattan i 1882, medførte elektriciteten brande, dødsulykker ved elektrisk stød og panik blandt befolkningen. Uden beskyttelsesforanstaltninger som isolerede ledninger, afbrydere og sikkerhedsbestemmelser blev arbejdere og forbipasserende ramt af elektrisk stød i byer over hele landet. Byerne drøftede, om forsøget burde opgives helt. I stedet oprettede vi, i takt med at teknologien udviklede sig, uafhængige testorganer som Underwriters Laboratories, indførte branchestandarder som National Electrical Code og sørgede for offentlige investeringer, der sikrede strømforsyning til de samfund, som markedet havde ladt i stikken. Hvert trin gjorde elektriciteten mere sikker og mere tilgængelig; i dag er den så sikker, at et barn kan trykke på en kontakt, og så tændes lyset.

Sådan ser modstandsdygtighed ud, når den er i topform.

AI kræver et robust økosystem

Kunstig intelligens følger samme udvikling som tidligere teknologier, men i et hidtil uset tempo.

Vi er stadig i de tidlige stadier, men fordelene er allerede tydelige: Kunstig intelligens sænker tærsklen for at starte en virksomhed, udvider adgangen til uddannelse, fremskynder videnskabelige opdagelser og forandrer medicinen.

Samtidig opstår risiciene lige så hurtigt – og som et spejlbillede af AI’s fordele. Den samme vækst, der skaber nye brancher, kan vende op og ned på de eksisterende og forstyrre karrierer. De samme systemer, der kan hjælpe unge med at lære og skabe, kan også føre til uhensigtsmæssig adfærd. De værktøjer, der fremskynder biologisk forskning, kan sænke tærsklen for at skabe skadelige patogener. Og AI's evne til at skrive kode kan i de forkerte hænder true kritisk infrastruktur.

Det oprindelige OpenAI-team mente, at det for at sikre, at kunstig intelligens kommer samfundet til gode, først og fremmest var nødvendigt at løse det tekniske problem med at sikre, at AI'en er i overensstemmelse med menneskelige værdier. Det er fortsat afgørende – og centralt for vores arbejde – men vi mener nu, at det kun er én brik i puslespillet. Efterhånden som AI udbredes på tværs af sektorer og lande, vil samfundet også få brug for uafhængig forskning, offentlig infrastruktur, koordinering på tværs af industrien og helt nye ekspertiseområder. Kort sagt vil det kræve AI-robusthed.

Vi har valgt at fokusere vores indledende arbejde på fire områder^2⁠, der befinder sig i krydsfeltet mellem betydelige, nært forestående risici og umiddelbar effekt:

1. Bio-resiliens som bidrag til at forhindre fremtidige kunstigt fremkaldte pandemier;

2. Cybersikkerhed for at sikre sikkerheden i verdens kritiske systemer;

3. Sikkerhed i forbindelse med AI-modeller for at styrke menneskehedens kontrol over de modeller, vi skaber; og

4. AI’s indflydelse på unge for at bidrage til, at teknologien bliver en positiv drivkraft for de kommende generationer.

Vores arbejde er kun lige begyndt. Vi planlægger at fortælle mere om vores strategier og indledende bevillinger inden for hvert område og med tiden udvide til andre områder.

Biologisk modstandsdygtighed

Kunstig intelligens vil gøre det muligt for den biologiske forskning at udvikle sig med en hidtil uset hastighed og dermed bidrage til udviklingen af nye behandlingsformer og forbedringer af folkesundheden, som vil give os alle mulighed for at leve sundere og længere. Imidlertid kunne netop de samme muligheder også misbruges af ondsindede aktører, hvilket sænker tærsklen for at designe skadelige patogener.

AI-tidsalderen kræver et fornyet fokus på biosikkerhed. Da avancerede AI-systemer kan misbruges af ondsindede aktører til at skabe en lang række biologiske trusler, vil vi prioritere biosikkerhedsløsninger, der ikke er afhængige af bestemte patogener. Dette vil kræve investeringer inden for forebyggelse, opdagelse og forsvar. Vi skal gøre det sværere for ondsindede aktører at få adgang til den ekspertise, det udstyr og de materialer, der skal til for at skabe biologiske trusler, forbedre vores evne til tidligt at identificere og spore nye udbrud samt styrke de teknologier – såsom beskyttelsesudstyr, luftrensningssystemer til indendørs brug og medicinske modforanstaltninger – der er nødvendige for at kunne reagere hurtigt og effektivt.

Modstandsdygtighed over for cybertrusler

Kunstig intelligens er begyndt at omforme miljøet indenfor cybersikkerhed i rivende fart. Det arbejde, som tidligere krævede specialiserede teams, kan nu understøttes eller automatiseres af kompetente modeller. Samtidig kan AI-kapaciteter, der forbedres hurtigt, også bruges til at fremme cyberforsvarernes arbejde, blandt andet ved at identificere og lukke sårbarheder og fremskynde responsen.

Mange store virksomheder og private aktører kan investere massivt i cybersikkerhed for at sikre deres egne systemer, bl.a. ved at udnytte nye fremskridt inden for AI. Vi forventer at fokusere betydelige ressourcer på at sikre andre vigtige samfundsaktører, som har færre ressourcer og vil have langt sværere ved at implementere AI-parate cyberforsvar så hurtigt, som det er nødvendigt. Sideløbende fokuserer vi også på at forberede os på nye sikkerhedsudfordringer, som kunstig generel intelligens i sidste ende vil medføre.

AI-modelsikkerhed

Sikkerheden ved AI-modeller fokuserer på selve systemernes adfærd – om de er troværdige, pålidelige og i overensstemmelse med menneskets intentioner. I en verden, hvor dette går galt, kan modeller bryde ud af deres rammer og opføre sig uforudsigeligt, vildlede os eller forfølge mål, der ligger uden for deres oprindelige formål. Det bliver stadig vigtigere at få dette på plads, i takt med at AI-systemer bliver mere selvstændige og nærmer sig – og til sidst overgår – menneskelig intelligens.

AI-virksomheder investerer betydelige ressourcer i modelsikkerhed. Denne udfordrings betydning kræver imidlertid et bredere og mere robust økosystem: uafhængige institutioner, der kan vurdere modellernes sikkerhed, offentlig infrastruktur til at kontrollere, at modellerne anvendes sikkert i praksis, samt fortsatte fremskridt inden for tilpasningsvidenskaben, der kan fremme udviklingen på området generelt.

AI’s indvirkning på unge

Unge er ofte blandt de første til at tage nye teknologier til sig og bruge dem til at lære, skabe, kommunikere og udforske verden. AI er ingen undtagelse. Men i takt med at disse værktøjer bliver en stadig større del af unges dagligdag, er det afgørende, at vi opbygger et stærkere evidensgrundlag for at forstå deres indvirkning.

Familier, skoler, politiske beslutningstagere og organisationer i lokalsamfundet beskæftiger sig alle med spørgsmål om, hvordan og hvornår unge interagerer med AI, herunder dens indvirkning på menneskelige relationer, læring og udvikling. Vores indledende fokus vil være at fremme uafhængig forskning, der kan bidrage til at kvalificere disse beslutninger for bedre at forstå, på hvilke områder AI kan understøtte udviklingen, de risici, den kan medføre, og de kontekster, der former disse virkninger.

Disse indsigter bør danne grundlag for brede sikkerhedsstandarder og designprincipper, der vejleder, hvordan ethvert AI-produkt udvikles, hvordan skoler vælger at tage dem i brug, og om og hvordan familier beslutter at integrere disse teknologier i deres liv.

Arbejdet forude

Der er én afgørende forskel mellem AI og de teknologier, der kom før den: hastighed.

Det tog årtusinder at udvikle modstandsdygtighed over for ild. Det tog årtier at gøre elforsyningen robust. AI-resiliens udvikler sig i løbet af få år. De systemer, der gør det sikkert, pålideligt og til bred gavn, skal udvikles sideløbende med det.

Hvis vi gør det rigtigt, kan AI blive en del af den grundlæggende infrastruktur i det moderne liv – udvide adgangen til viden, fremskynde opdagelser og forbedre liv verden over.

Det udfald er dog ikke garanteret. Ingen teknologi med generelt formål har nogensinde været 100 % sikker.

Modstandsdygtighed er en vedvarende disciplin, der kræver, at mange mennesker og institutioner opbygger den, investerer i den og arbejder sammen. Det er det arbejde, der ligger foran os, og det er en af vor tids afgørende udfordringer. Vi håber, du vil være med i udviklingen.